Ydelser

Mariannes Seniorhjælp yder ældre hjælp til en lang rækker opgaver i og uden for hjemmet.

Søger du eller dine ældre pårørende ekstra hænder og tryghed i det daglige? Du kan læse mere her og finde eksempler på de ydelser, jeg tilbyder ældre.

Med varme, empati og pålidelighed tilbyder jeg ældre hjælp til en lang række opgaver skræddersyet til netop dine eller dine pårørendes ønsker og behov. Den hjælp du rekvirerer hos Mariannes Seniorhjælp, er privat og helt uafhængig af kommunen og det er altid mig, der kommer. Der er ingen visitation og det er dig, der suverænt bestemmer.

Hos Mariannes Seniorhjælp får ældre hjælp til lige præcis, hvad de oplever behov for.

Om det fx er til de mange forskellige praktiske opgaver i husholdningen, ledsagelse til frisør eller på indkøb, have hyggeligt samvær over en kop kaffe, få ryddet ud i skuffer og skabe, vedligeholde altanen/haven og/eller få hjælp til computer og telefon. Du bestemmer! Vi kan lave en fast aftale eller der kan købes ydelser efterhånden som behov opstår. Sammen taler vi om et passende timetal, der matcher dine ønsker.

Får du allerede hjemmehjælp fra kommunen, men har yderligere behov for hjælp, er der supplerende hjælp at hente hos Mariannes Seniorhjælp.

Har du andre ønsker end du kan læse om her på siden, så kontakt mig endelig for en snak om mulighederne – kontaktoplysninger finder du her. Vil du læse om mine priser og muligheder for køb af klippekort, finder du oplysningerne her.