
Om Marianne
Jeg hedder Marianne Handler, og jeg brænder for at hjælpe ældre og være med til at gøre hverdagen lettere og mere tryg for dig eller dine pårørende, når dagligdagens opgaver begynder at blive tunge og uoverkommelige. Opgaver, det er vigtigt at få løst, og som kan have betydning for den gode hverdagsfølelse. Læs om hvad jeg tilbyder her
Min base
Min base er min bopæl i Gladsaxe og min tilknytning til den nordlige del af Storkøbenhavn er stærk. Som barn boede jeg i mange år i Gentofte, gik på Skovgårdsskolen, og er student fra Gammel Hellerup Gymnasium. I studieårene arbejdede jeg på Ordrup Apotek, hvor jeg i sommerferierne blandt andet bragte medicin ud til kunder, der havde svært ved selv at komme på apoteket. Senere har jeg i mange år arbejdet i Lyngby-Taarbæk. Læs historien bag mit firma her
Lidt om min baggrund
- Uddannet husholdningslærer
- I en årrække skribent på Pensionisternes Samvirkes blad ”God Tid”
- I mange år lærer og vejleder på forskellige uddannelser
- Adskillige års administrativ erfaring som sekretariatsleder og ledelsessekretær, i den forbindelse stor erfaring med kontakt til offentlige myndigheder
- Bred erfaring med IT, blandt andet som superbruger
- I en årrække besøgsven gennem Røde Kors
Hvad du kan forvente
Forvent ydelser skræddersyet til dig eller dine pårørende og leveret med pålidelighed, fleksibilitet, humor og som en selvfølge i fortrolighed og altid af den samme person, mig. Kontaktoplysninger finder du her
Se hvad kunderne siger her